Coppa
Invitation:
I anledningen af udgivelsen af vores første fire officielle originalsange, vil vi I COPPA, gerne holde en udgivelsesfest d. 20/8-22.
Det seneste halve år, har vi arbejdet og finpudset vores sange, fået mulighed for at indspille i studie, samtidig med at vi har spillet koncerter og til arrangementer i Helsingør, København og omegn, for at se reaktioner og finjustere detaljer. Vi glæder os rigtig meget til at lade jer høre vores udgivelser, og vi håber at I vil komme til vores udgivelsesfest og fejre denne store milepæl med os.
Vi er et band bestående af seks unge mennesker, der har kastet sig ud i et projekt, hvor der bliver eksperimenteret med flere forskellige genrer. Vores sange stræber efter at fortælle historier om livet, kærligheden, skuffelsen, jalousien og andre følelser, som flyder rundt i hovedet på nutidens unge mennesker.
Musikken bærer tit præg af både den gamle og mere moderne musikkultur, med Amy Winehouse, Bruno Mars, Lana Del Rey, Nirvana, Janis Joplin mm. som forbilleder. Vores genrer varierer fra sang til sang, men vi stræber efter at spille den slags musik vi elsker og nyder at spille.
COPPAs sange kan være alt fra jazz til Rock and Roll, men én ting har alle sangene til fælles: de personlige tekster, Amalies unikke stemme og bandets tendens til at prøve nye ting af og lege med melodierne.
Alle faktorerne giver altid et unikt twist, der gør, at musikken forekommer nytænkende og original, men stadig giver en nostalgisk følelse af at være hjemme i den gamle musikverden, hvor alle kan synge med og danse. Bandet er originalt blevet samlet i Helsingørs omegn og er bestående af: Oskar (guitar), Anton Pedersen (piano), Villads Søderblom (bas), Sikander Sørensen (saxofon), Markus Børner (trommer) og Amalie Coppa (sang). Stay real and stay groovy! – COPPA