Nordsø & Theill
Mikkel Nordsøe og Ole Theill. To af Danmarks musikalske mestre er tilbage med plade #2, en storsynet, genre-bøjende LP, der sømløst blander latinsk drama med østlig mysticisme over elektroniske beats.
Den ene forstår guitarens alsidighed som en livslang partner, den anden kører tablaen ud i rytmer, der gør de fleste danskere svimle. To store figurer på den danske scene siden 70’erne, der sammen har spillet alt fra rock, jazz, fusion, salsa or roots med navne som Santana, George Duke og Van Morrison. #2 opfølger Nordsø & Theills anmelderroste debut som duo, der blev nævnt som et af de bedste downtempo-albums af 2017.
Lyden bevæger sig både gennem det menneskelige drama af den travle hverdag og vandrer mod det atmosfæriske, ofte spirituelle plan. Byger af farve og følelser strømmer fra Nordsø på både guitar, sitar, n’goni, oud og synths og skæres ud i alle verdens former med Theills rytmiske kompleksitet på tablaen. Gennemgående elektroniske elementer fører den endemiske instrumentation ind i teknologisk tidsalder og rammer en særlig tuning mellem det antikke, det moderne og det postmoderne udtryk.
På ’Alabas’ synger den Marrokanske vokalist Dany Rai. De to Brasilianske musikere Carlos Malta og Marcos Suzano gæsteoptræder på ’Céo Claro’ og på ’Hope’ kan den legendariske stemme fra Mali ”Sou” høres. Derudover går Caroline Franceskas vokal og Jacob Andersens percussion igen på albummet.