Back in Black på Hulerock Fredag 5. maj 2017
Back in Black
Back in Black er nok det definitive danske bud på et AC/DC-coverband. Det esbjergensiske band har mange års erfaring som udøvere af australiernes stålsatte rock’n’roll.
Gruppens eksplosive koncerter er kendetegnet ved, at man gør alt for at leve op til AC/DC’s egen fest af et show med dertilhørende kirkeklokke i “Hells Bells”, kanoner i “For Those About To Rock”, guitarist i skoleuniform osv.
Back in Black sætter en ære i at spille AC/DC så tæt på originalerne som muligt, og bandet lover selv, at der er lagt i ovnen til et se- og høreværdigt “allmost the real thing”-show!